Cykelskuret Model 2011 er en specialopbygning der tager udgangspunkt i vores serie af carporte. Serien er kendt for sin stærke konstruktion og det gavner selvfølgelig cykelskurets levetid og modstandsdygtighed overfor vejr, vind og hårde behandling, der kan forekomme på offentligt tilgængelige områder.
Vores cykelskure er produceret i galvaniseret stål, søjlerne i cykelskuret er i kraftige firkantrør. Siderne er i stålplade med ruder-i-ruder mønster og krydsbukning. Cykelholderne / cykelstativet er udført i ekstra kraftigt stål, som er svejset på siderammen - så det kan tåle at blive brugt i rigtig mange år.
Cykelskurets tagkonstruktion er i polycarbonat kanalplader, og der er indbyggede tagrender med afløb gennem søjlerne.
Cykelskur Model 2011
5 x 2,5 m med plads til 10 cykler
Kr. 58.750 inkl. moms.
Cykelskur med Y-form.
For en kunde har vi tegnet, fremstillet, leveret og monteret disse Y-formede cykelskure. De kan også beskrives som cykelstativer med overdækning. Overdækningen på cykelstativerne er ligesom cykelstativerne lavet i sort stål, som efterfølgende er blevet varmgalvaniseret.
Tagpladerne i cykelskuret / overdækningen er 10 mm kanalplader. Kanalpladerne modvirker kondens på undersiden så cyklisterne ikke oplever andre dryp end dem vinden kan få ind til dem.
Afledning af vand i cykelskuret / cykeloverdækningen
I midten af Y'et på overdækningen / cykelskuret er der en tagrende som leder vandet derfra og ned igennem de bærende søjler. I søjlen lidt over terræn er der en studs som vandet kan løbe ud af.
Alt produceres på vores værksted og du kan derfor som kunde komme med ønsker på eksempelvis størrelsen, mængden af cykler ønsket, tilvalg af skraldespand eller hvad du end kunne finde på at bruge til cykelskuret.
Størrelsen
Cykelskurene på billederne er henholdsvis 10 og 12,5 m.
Hvis du har brug for mindre eller mere, finder vi selvfølgelig en pris på det.
Montage
Ved montage af cykelskurene fjernes evt. belægning inden vi graver ud til søjler.
Der laves et betonfundament og cykelskurene støbes.
Skulle der ønskes en anden montagemulighed, så er vi som udgangspunkt også klar på den løsning, blot det er forsvarligt og kan godkendes.
På toppen af Kennedy Arkaden har vi monteret dette cykelskur. Med en fornuftig bredde har skuret plads til flere cykler, knallerter og scootere og endda også motorcykler. Besøgende med barnevogn kan ligeledes få deres vogn i læ.
Vi har produceret cykelskuret i stål og det er derefter blevet galvaniseret.
Cykelskuret har firkantsøjler som bærende del af konstruktionen, hulplader som beklædning, tagrender som bærende del i tagkonstruktionen, beklædt med opal kanalplader.
For en kunde har vi i Aarhus leveret dette cykelskur til en række ungdomsboliger i en moderniseret bygning, hvor de unge studerende manglede et sted at stille deres cykler, knallerter og scootere.
Lægterne på billedet skyldes at skuret lige er opført og fundamentet derfor stadig er i gang med at tørre helt ind.
Cykelskuret er konstrueret i galvaniseret stål, hvor der imellem de bærende søjler er monteret hulplader som en form for beklædning. Der er isat cykelstativer med plads til i alt 18 cykler.
Taget har med sin kraftige hældning, givet et meget åbent udtryk i cykelskuret. Cykelskurets tag er beklædt med de samme kanalplader som vi bruger i vores carporte.
Der er i konstruktionen taget højde for regnvand, da den kraftige hældning nemt leder vandet om bag cykelskuret.